I Danmark producerer vi over 40 mio. grise om året.
Cirka 10 mio. dør inden de 5-6 mdr. gamle når slagteriet.
Flere millioner grise ankommer til slagteriet med skader eller sygdomme.
Vi spiser selv 3 mio. grise i Danmark.
.jpg)
Hvem er grisen?
-
Grisen er et af de mest intelligente og socialt bevidste dyr, vi har tæt på os.
-
Grise kan lære at forbinde specifikke symboler med handlinger eller belønninger.
-
De forstår simple årsagssammenhænge, som mange andre dyr ikke kan gennemskue.
-
I et forsøg lærte grise at styre en markør på en computerskærm ved hjælp af trynen på et joystick. Det kræver ikke kun motorisk kontrol, men en evne til at forstå, at deres bevægelser i den fysiske verden har en direkte konsekvens på en digital skærm.
-
Når en gris først har lært en opgave, kan den huske løsningen i måneder - eller år - uden behov for genopfriskning.
Grise lever i det, forskere kalder komplekse sociale hierarkier:
-
En gris kan skelne mellem snesevis af artsfæller udelukkende på deres duft og lyde. De ved præcis, hvem der er "venner", hvem der bestemmer, og hvem de skal undgå.
-
Grise er genvejs-eksperter. Hvis én gris finder ud af, hvordan man åbner en låge eller aktiverer en foderautomat, kan de andre i flokken lære det blot ved at kigge på. De behøver ikke selv begå fejl først.
-
Man har observeret grise, der bevidst fører deres artsfæller væk fra en god foderkilde for derefter selv at vende tilbage og spise det hele i fred.
-
Det tyder på en forståelse af, hvad andre tænker - en egenskab man kalder "Theory of Mind".
Grise udviser et bredt følelsesregister, der spænder fra dyb frustration og stress til legesyg glæde.
-
Grise reagerer stærkt på hinandens følelsestilstande. Hvis én gris er bange eller i smerte, spreder stresshormonerne og den urolige adfærd sig lynhurtigt til resten af gruppen. Det er et tegn på empati.
-
På grund af deres høje intelligens har grise et enormt behov for at undersøge deres omgivelser.
-
Uden mentale udfordringer bliver de apatiske eller udviser stereotyp adfærd, præcis som vi ser hos intelligente primater i fangenskab.
Grisen er et nysgerrigt, læringsparat og socialt væsen, der ser verden med en bevidsthed, vi sjældent sjældent anerkender i hverdagen.
Problematikker på tværs
I økologien loves grisene mere plads, og pattegrisdødeligheden er flere steder lavere end i konventionel produktion.
Der bruges desuden mindre antibiotika (i øko kun 7% af forbruget af den konventionelle produktion), og pattegrisene er også længere hos deres mor.
Men på trods af disse åbenlyse fordele, så er er der alligevel en del problematikker på tværs af produktionsformerne.
Det er dog værd at nævne, at der kan være meget forskel mellem de forskellige besætninger.
Det normale er, at smågrisene tages fra soen, og kommer på stald i den såkaldte "børnehave". Når de så er cirka 3 mdr. kommer de i slagtesvinestalden.
Problematiske forhold på tværs af konventionel, Friland og økologi
Pattegrise fjernes tidligt
Hvornår fjernes pattegrisene fra soen:
-
Konventionelt: 3-4 uger
-
Friland: 5 uger
-
Økologi: 7 uger (flere steder ved 10-12 uger).
I naturen dier grisene mellem 12-16 uger, men bliver gerne hos soen i op til et år, hvor hun får næste kuld.
Turbokroppe
En naturlig grisekrop bruger et år på at vokse til 100 kg.
I produktionen tager det 5-6 måneder - også i økologi og Friland.
Turbokroppen betyder desuden, at soens foder må begrænses. Da soens rolle er at få unger, bliver hun både ældre og større end slagtegrisene, og den hurtige vækst belaster let hendes knogler og led.
Kunstig reproduktion
Der er meget få steder, hvor dyrene selv reproducerer uden menneskelig manipulation.
Ornen stimuleres og tappes for sæd, og soen stimuleres fysisk ved selve inseminationen (se video herunder).
Herudover begrænses soens kalorieindtag, så tidspunktet for brunst styres.
Dette sker flere gange årligt, da soen skal levere flere kuld om året modsat i naturen, hvor hun kun får et.
Ingen spilddage
Efter et kuld skal soen hurtigst muligt gøres drægtig igen, så hun ikke bare spiser (spilder) foder uden at skabe værdi.
Når hun ikke længere kan producere nok, kasseres hun.
I konventionel produktion når hun er tre år - i øko og Friland, når hun er 4 år.
Uden for produktionens rammer kan hun blive 16 år eller mere.
