top of page
_edited.jpg)
Ofte stillede spørgsmål
Kildelister
I følgende dokument til google docs har vi samlet en række hurtige og korte svar, hvis du deltager i debatten på de sociale medier og ikke altid lige ved, hvordan du skal formulere et svar.
https://docs.google.com/document/d/1fzu4PNCaZZUXmhbPSW0gktdhtiyjkFe9gvf09kOSRII/edit?usp=sharing (https://docs.google.com/document/d/1fzu4PNCaZZUXmhbPSW0gktdhtiyjkFe9gvf09kOSRII/edit?usp=sharing)
Henvis gerne til mere viden fra vores artikler og kildelister.
Københavns Universitet (2017) Bekæmpelse af mavesår hos smågrise: Praktiserende dyrlæger, konsulenter og svineproducenter i Danmark melder om stigende problemer med mavesår hos grise i vækst. Meldingerne er, at mavesår optræder tidligere og tidligere og i nogle tilfælde allerede inden for den første uge efter fravænning. Tilgængelig på: https://ivh.ku.dk/forskning/produktion-og-sundhed/projekter/bekaempelse-af-mavesaar-hos-smaagrise/(https://ivh.ku.dk/forskning/produktion-og-sundhed/projekter/bekaempelse-af-mavesaar-hos-smaagrise/)
Dagbladet Information (2025) Millioner af skader og sygdomme bliver fundet på danske slagtegrise. Tilgængelig på: https://www.information.dk/indland/2025/05/millioner-skader-sygdomme-fundet-paa-danske-slagtegrise(https://www.information.dk/indland/2025/05/millioner-skader-sygdomme-fundet-paa-danske-slagtegrise)
På forskellen i økologi og konventionel i forbindelse med skader fundet på slagterier. Tilgængelig på: https://www.dyri.dk/post/skader-p%C3%A5-grise-og-slagtedata-%C3%B8ko-vs-konventionel(https://www.dyri.dk/post/skader-p%C3%A5-grise-og-slagtedata-%C3%B8ko-vs-konventionel)
Århus Universitet (2025) Forskere et skridt tættere på at forstå sodødeligheden i danske svinestalde: Fra 2015 til 2022 er sodødeligheden i konventionelle svinebesætninger steget fra 9,5 % til 13,6 %. Tilgængelig på: https://anivet.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/forskere-et-skridt-taettere-paa-at-forstaa-sodoedeligheden-i-danske-svinestalde(https://anivet.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/forskere-et-skridt-taettere-paa-at-forstaa-sodoedeligheden-i-danske-svinestalde)
Dyrenes Beskyttelse (2026) Tal for døde pattegrise er et nødsignal fra svinestien. Tilgængelig på: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/tal-doede-pattegrise-er-et-noedsignal-fra-svinestien (https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/tal-doede-pattegrise-er-et-noedsignal-fra-svinestien)
Altinget (2023) Nye tal: 27.655 danske pattegrise dør for tidligt hver dag. Tilgængelig på: https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/nye-tal-27655-danske-pattegrise-doer-for-tidligt-hver-dag(https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/nye-tal-27655-danske-pattegrise-doer-for-tidligt-hver-dag)
Aarhus Universitet (2025) Kan høj dødelighed blandt økologiske pattegrise tilskrives soens genetik eller opstaldningen?. Tilgængelig på: https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/kan-hoej-doedelighed-blandt-oekologiske-pattegrise-tilskrives-soens-genetik-eller-opstaldningen (https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/kan-hoej-doedelighed-blandt-oekologiske-pattegrise-tilskrives-soens-genetik-eller-opstaldningen)
Økologisk produktion af grise, Få et indblik i produktionen og se eksempler på pladskravene. Tilgængelig på: https://okoportalen.lf.dk/husdyr/oekologisk-griseproduktion/ (https://okoportalen.lf.dk/husdyr/oekologisk-griseproduktion/)
Nogle steder ser man, at når grisene frarives deres mor, så kommer de ind i stald med rigtig meget halm og rodemateriale. En gris roder i jorden, fordi den søger efter rødder og andre lækkerier, den kan spise. Den får ikke den samme oplevelse af "gevinst" i stalden, og heller ikke de samme lugte og fornemmelser, som den fik ude på marken med sin mor.
GRISE - et blik gennem hele produktionslivet:
https://www.dyri.dk/post/grise-et-blik-på-produktionen (https://www.dyri.dk/post/grise-et-blik-på-produktionen)
For reference til naturlig raceadfærd og "Slow-growth":
Birthesminde, Den Sorte Gris - sortbroget dansk landrace. Tilgængelig på: https://birthesminde.dk/ (https://birthesminde.dk/)og besøg på Birthesminde (https://www.lisel.dk/post/jeg-greb-muligheden-og-bes%C3%B8gte-en-produktion)
Følg Dyrenes Detektiv for flere afsløringer - Facebook,(https://www.facebook.com/dyrenesdetektiv1) Instagram o(https://www.instagram.com/dyrenesdetektiv)g hjemmeside.(https://dyrenesdetektiv.dk/)
DTU Fødevareinstituttet (2024) Stigende antibiotikaresistens hos danske produktionsdyr. Tilgængelig på: https://www.food.dtu.dk/newsarchive/2024/10/stigende-antibiotikaresistens-hos-danske-produktionsdyr (https://www.food.dtu.dk/newsarchive/2024/10/stigende-antibiotikaresistens-hos-danske-produktionsdyr)
Epidemier og fremtidens fødevaresystem
Tilgængelig på:
https://vegetarisk.dk/wp-content/uploads/2020/05/epidemier-og-fremtidens-fdevaresystem.pdf (https://vegetarisk.dk/wp-content/uploads/2020/05/epidemier-og-fremtidens-fdevaresystem.pdf)
Novo Nordisk Fonden (2022) Forskere går til kamp mod truende antibiotikaudvikling. Tilgængelig på: https://novonordiskfonden.dk/nyheder/forskere-gaar-til-kamp-mod-truende-antibiotikaudvikling/(https://novonordiskfonden.dk/nyheder/forskere-gaar-til-kamp-mod-truende-antibiotikaudvikling/)
WHO advarer om, at antibiotikaresistens vil blive den tredjestørste dødsårsag globalt inden 2050 – og landbruget spiller en central rolle i denne udvikling.
Grisens Verden - oprettet af dyrlæger
http://grisensverden.dk
Love om dyrevelfærd gennem tiden, og hvad er dyrerettigheder:
https://www.dyri.dk/post/love-om-dyrevelf%C3%A6rd-gennem-tiden(https://www.dyri.dk/post/love-om-dyrevelf%C3%A6rd-gennem-tiden)
.
.
Følg Henrik Vindfeldt, som udfolder alt omkring økonomi, politik og lobbyisme i forbindelse med landbruget: https://www.facebook.com/reel/24525745537121372 (https://www.facebook.com/reel/24525745537121372)Henrik Vindfeldts Instagram er her.(https://www.instagram.com/fuddanmark/)
Jyllands-Posten (2025) "Vi bruger mange penge i Danmark på at understøtte landbruget. Det er klogt både for vores fødevareforsyning og for livet i landdistrikterne. Men måden, vi bruger landbrugsstøtten på i dag, svigter både os i landbruget, landdistrikterne og vores allesammens natur."
Tilgængelig på: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE18780811/landbrugsstoetten-svigter-baade-os-i-landbruget-og-vores-allesammens-natur/(https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE18780811/landbrugsstoetten-svigter-baade-os-i-landbruget-og-vores-allesammens-natur/)
Kommentar (https://www.linkedin.com/posts/flemming-dengs%C3%B8_g%C3%B8r-som-i-holland-lav-en-grundig-unders%C3%B8gelse-activity-7419725416359440384-rmvJ)fra samfundsøkonom: I Holland har man med rapporten The Hidden Bill kortlagt ikke kun landbrugets økonomiske bidrag, men også de skjulte samfundsomkostninger for klima, miljø, natur og sundhed. Pointen er ikke det præcise tal - men at vores måde at måle succes i landbruget på ofte overser regningen, som resten af samfundet betaler.
Debatten er særlig relevant netop nu, hvor vækstteamet snart afleverer anbefalinger til regeringen. Hvis fokus alene er sektorens egen indtjening og produktionsvolumen, risikerer vi beslutninger, der ser fornuftige ud i regnskabet - men som er dyre for samfundet som helhed.
Pointen: Når vækst foreslås, bør den vurderes på sin samlede samfundsnytte. Derfor bør Danmark lave sin egen “Hidden Bill” baseret på danske forhold - og uafhængigt vurdere konsekvenserne af de forslag, der er på vej.
Debatartiklen hedder: "Gør som i Holland: Lav en grundig analyse af landbruget" - tilgængelig her: https://www.berlingske.dk/synspunkter/goer-som-i-holland-lav-en-grundig-undersoegelse-af-landbruget (https://www.berlingske.dk/synspunkter/goer-som-i-holland-lav-en-grundig-undersoegelse-af-landbruget)
-
Rådet for Grøn Omstilling (2025) Milliarder på landbrugsstøtte kan bruges meget klogere. Tilgængelig på: https://rgo.dk/milliarder-paa-landbrugsstoette-kan-bruges-meget-klogere/ (https://rgo.dk/milliarder-paa-landbrugsstoette-kan-bruges-meget-klogere/)
Videnskab.dk (2024) 82 procent af EU’s landbrugsstøtte går til animalsk produktion. Tilgængelig på: https://videnskab.dk/kultur-samfund/82-procent-af-eus-landbrugsstoette-gaar-til-animalsk-produktion/ (https://videnskab.dk/kultur-samfund/82-procent-af-eus-landbrugsstoette-gaar-til-animalsk-produktion/)
RÆSON (2021) Landbruget er en elendig forretning. Tilgængelig på: https://www.raeson.dk/2021/kristian-sloth-landbruget-er-en-elendig-forretning-for-det-danske-samfund/ (https://www.raeson.dk/2021/kristian-sloth-landbruget-er-en-elendig-forretning-for-det-danske-samfund/)
Netavisen Pio (2024) Dansk landbrug er en elendig forretning for Danmark. Tilgængelig på: https://piopio.dk/dansk-landbrug-er-en-elendig-forretning-danmark(https://piopio.dk/dansk-landbrug-er-en-elendig-forretning-danmark)
Dyrenes Beskyttelse (2024) Landbrugets bundlinje for Danmark. Tilgængelig på: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/landbrugets-bundlinje-danmark (https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/landbrugets-bundlinje-danmark)
Gylle.dk (2020) Dansk landbrug er en elendig forretning. Tilgængelig på: https://gylle.dk/dansk-landbrug-er-en-elendig-forretning-2/ (https://gylle.dk/dansk-landbrug-er-en-elendig-forretning-2/)
Emil Nielsen (2025) Kystturismen er mere end dobbelt så vigtig for dansk økonomi som svineindustrien. Tilgængelig her: https://www.facebook.com/photo/?fbid=122174651126437814&set=a.122110130984437814 (https://www.facebook.com/photo/?fbid=122174651126437814&set=a.122110130984437814)
Globalt:
Food System Economics Commission (2024) The hidden cost of food. Tilgængelig på: https://foodsystemeconomics.org/ (https://foodsystemeconomics.org/)
Den hidtil største, mest ambitiøse og omfattende undersøgelse af fødevaresystemets økonomi. Rapporten understreger, at fødevaresystemet i øjeblikket ødelægger mere værdi, end det skaber, og at der er et stort behov for en revision af fødevarepolitikken.
FAO (2023) The State of Food and Agriculture 2023. Revealing the true cost of food to transform agrifood systems. Tilgængelig på: https://doi.org/10.4060/cc7724en (https://doi.org/10.4060/cc7724en)
De enorme skjulte omkostninger på vores sundhed, miljø og samfund fra vores nuværende fødevaresystem svarer til mindst 10 trillioner dollars om året, ifølge denne analyse, der dækker 154 lande. Beløbet svarer til næsten 10 procent af hele det globale BNP.
https://static.wixstatic.com/media/026835_dd15ca9b7bdf44ccbc8d71929f67b5f5~mv2.png
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-rapport-rester-efter-populaere-svampemidler-ender-i-grundvandet
https://www.dn.dk/nyheder/se-kortet-sa-meget-pfas-pesticid-er-indberettet-i-din-kommune/
https://ing.dk/artikel/udbredt-iltsvind-skyldes-foerst-og-fremmest-landbruget-ikke-vejret
https://www.tjekdet.dk/faktatjek/spildevand-har-begraenset-betydning-iltsvind-i-vores-vandmiljoe
Nogle kommenterer misvisende på følgende rapport:
Påstanden om, at 80% af 6.019 drikkevandsboringer er nitratfrie (under 1 mg/l) og uden pesticidrester, er misvisende, og udelader rapportens nuancerede billede.
Rapporten: https://data.geus.dk/pure-pdf/Grundvands1989-2024_web_dec2025.pdf (https://data.geus.dk/pure-pdf/Grundvands1989-2024_web_dec2025.pdf)
Det svarer faktisk til at sige, at vi har et sundt vejsystem, fordi vi kun kører på de veje, hvor der ikke er huller.
Vandværkerne vælger naturligvis de reneste boringer for at sikre vores drikkevand, men kigger man på de officielle overvågningsmålinger (GEUS), ser det knap så godt ud:
Der er fundet pesticidrester i 55% af vandforsyningsboringerne i 2024. I 14% af dem er grænseværdien overskredet.
I overvågningsboringer (hvor man måler selve ressourcen) er nitratbelastningen markant højere.
Udviklingen går den forkerte vej mange steder, trods de nuværende tiltag.
Selvom vi undgår de værste steder, stiger nitratindholdet mange steder, og det trænger dybere og dybere ned i grundvandet.
Vi løser ikke problemet ved kun at se på de "pæne" tal. Vi bliver nødt til at se på selve kilden til forureningen, hvis vi vil sikre rent vand i fremtiden.
Påstanden om de 80% "rene" boringer er altså misvisende. Den dækker over, at vandværkerne bevidst fravælger de forurenede boringer for at beskytte os – det betyder ikke, at grundvandet generelt er rent.
En længere kommentar, der kan bruges i debatten vedr. spildevand vs. landbrug:
Mht. forurening af grundvand og vandmiljø generelt, så er kvælstof jo mest af alt tis og lort. Her betyder 30+ mio. svin naturligvis mere end 6 mio. mennesker.
"Vandmiljø og Natur 2024" (udgivet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet), bekræfter at kvælstoffer fra landbruget er den primære årsag til algevækst og det massive iltsvind i vores vandmiljø.
Det er dokumenteret, at ca. 70% af den kvælstof, der ledes ud i havet fra land, stammer fra landbrugsarealer.
I Rigsrevisionens beretning om tilsyn med kvælstof (oktober 2024) citeres Miljøministeriet direkte for, at:
"Landbrugets udledning af kvælstof er den primære årsag til iltsvind i havet."
Desuden viser rapporten "Marine Områder 2024", at iltsvindet i de danske farvande i efteråret 2024 var det største i over 20 år, hvilket har haft katastrofale følger for fisk og bunddyr.
Kilder:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-699/SR684.pdf (https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-699/SR684.pdf)
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-699/SR687.pdf (https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-699/SR687.pdf)
https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/vandmiljoe/havet/iltsvind (https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/vandmiljoe/havet/iltsvind)
Skader på grise og slagtedata - øko vs. konventionel
Vores kampagne går længere end at stille os helt tilfreds med den type økologi/Friland, som vi har i dag. De fremavlede turboracer, pladsforhold og tidlige fravænning af pattegrise gælder stadig de fleste steder, og der er data, der viser, at økologiske grise i flere tilfælde har flere skader end de konventionelle.
I den offentlige debat bliver økologisk og frilandsproduktion ofte fremstillet som entydigt bedre for grisenes velfærd end konventionel produktion. Men danske slagtedata og nyere undersøgelser viser et mere nuanceret - og på nogle punkter ret ubehageligt - billede.
En stor dansk analyse af mere end 200.000 økologiske/frilandsgrise og over 1,1 mio. konventionelle slagtesvin fandt, at 13 typer læsioner var hyppigere hos øko- og frilandsgrise, blandt andet gamle benbrud, halebid, osteomyelitis (kroniske knogleinfektioner) og visse bylder, mens kun fire læsionstyper var lige hyppige og fire var sjældnere i øko/friland, blandt andet bylder på ben/tæer, brok og hock-læsioner.
Det er siden blevet gentaget og uddybet i danske faglige formidlinger, der peger på, at øko-/frilandsslagtesvin samlet set ikke har færre, men snarere flere og andre typer slagtefund end konventionelle grise - især skeletskader, halebid, ledbetændelse og parasitskader - mens konventionelle grise til gengæld har flere trykskader, navlebrok, klovbylder og hudproblemer relateret til gulv og liggeforhold.
Et nyere eksempel er studier af grisenes lyde, hvor analyser af vokaliseringer i både konventionelle og økologiske slagtesvinestalde viste, at en markant højere andel af lydene i to undersøgte økologiske stalde var udtryk for stress og smerte (omkring halvdelen af lydene) end i de konventionelle stalde, hvilket har udløst både bekymring og faglig kritik af, hvordan resultaterne præsenteres i medierne.
Forskerne og flere kommentatorer understreger, at datagrundlaget er begrænset, og at man ikke kan konkludere noget generelt om alle økologiske besætninger på den baggrund, men det passer ind i det overordnede billede fra slagtefund.
Hvis man vil diskutere dyrevelfærd ærligt, er pointen derfor ikke, at økologi er “værre” end konventionel produktion, men at produktionsformerne giver forskellige risikoprofiler: indendørs systemer har flere tryk- og gulvrelaterede skader, mens økologiske/frilandsgrise i gennemsnit har flere traumer, infektioner og parasitrelaterede læsioner - og at begge systemer i dag giver anledning til væsentlige velfærdsproblemer, som kræver målrettede løsninger frem for simple grønne mærkater.
Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare stiller os tilfreds med at lukke det konventionelle og tro, at så er alt godt.
Vi skal en gang for alle have nogle regler, som sikrer alle grisene i vores varetægt. Der findes steder med naturlige racer, der vokser i naturlig hastighed, og hvor ungerne bliver hos soen i 12 uger og ingen grise kommer på stald og mister muligheden for at rode i jorden. Steder med tæt på 0 procent dødelighed.
Det er mindst sådan et liv, alle grise fortjener.
Kilder:
• Alban, L. et al. (2015): “A comparison between lesions found during meat inspection of finishing pigs raised under organic/free-range conditions and conventional, indoor conditions”, Acta Veterinaria Scandinavica.
h(https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5375123/)ttps://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5375123/
(https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5375123/)
h(https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28405413/)ttps://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28405413/p(https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28405413/pubmed.ncbi.nlm.nih+1)ubmed.ncbi.nlm.nih+1
(https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28405413/pubmed.ncbi.nlm.nih+1)
• Effektivt Landbrug (2015): “Øko- og frilandsgrise har flest skader på slagteriet”.
h(https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/arkiv/14774/oeko-og-frilandsgrise-har-flest-skader-paa-slagteriet)ttps://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/arkiv/14774/oeko-og-frilandsgrise-har-flest-skader-paa-slagteriet[(https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/arkiv/14774/oeko-og-frilandsgrise-har-flest-skader-paa-slagteriet[effektivtlandbrug.landbrugnet])e(https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/arkiv/14774/oeko-og-frilandsgrise-har-flest-skader-paa-slagteriet[effektivtlandbrug.landbrugnet])ffektivtlandbrug.landbrugnet](https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/arkiv/14774/oeko-og-frilandsgrise-har-flest-skader-paa-slagteriet[effektivtlandbrug.landbrugnet])
(https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/arkiv/14774/oeko-og-frilandsgrise-har-flest-skader-paa-slagteriet[effektivtlandbrug.landbrugnet])
• Kongsted, H. & Sørensen, J.T. m.fl. (2017): “Lesions found at routine meat inspection on finishing pigs raised under organic/free-range conditions and conventional conditions” (rapport/artikel).
h(https://pure.au.dk/ws/files/116052601/Kongsted_and_Soerensen_2017.pdf)ttps://pure.au.dk/ws/files/116052601/Kongsted_and_Soerensen_2017.pdf[(https://pure.au.dk/ws/files/116052601/Kongsted_and_Soerensen_2017.pdf[pure.au])p(https://pure.au.dk/ws/files/116052601/Kongsted_and_Soerensen_2017.pdf[pure.au])ure.au](https://pure.au.dk/ws/files/116052601/Kongsted_and_Soerensen_2017.pdf[pure.au])
(https://pure.au.dk/ws/files/116052601/Kongsted_and_Soerensen_2017.pdf[pure.au])
• Politiken (2025): “En frilandsgris er ikke altid lykkelig”.
h(https://politiken.dk/danmark/forbrug/art5578518/En-frilandsgris-er-ikke-altid-lykkelig)ttps://politiken.dk/danmark/forbrug/art5578518/En-frilandsgris-er-ikke-altid-lykkelig[(https://politiken.dk/danmark/forbrug/art5578518/En-frilandsgris-er-ikke-altid-lykkelig[politiken])p(https://politiken.dk/danmark/forbrug/art5578518/En-frilandsgris-er-ikke-altid-lykkelig[politiken])olitiken](https://politiken.dk/danmark/forbrug/art5578518/En-frilandsgris-er-ikke-altid-lykkelig[politiken])
(https://politiken.dk/danmark/forbrug/art5578518/En-frilandsgris-er-ikke-altid-lykkelig[politiken])
• Effektivt Landbrug (2024): “Økologiske grise udtrykker mere smerte og stress end andre grise”.
h(https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/svin/104935/oekologiske-grise-udtrykker-mere-smerte-og-stress-end-andre-grise)ttps://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/svin/104935/oekologiske-grise-udtrykker-mere-smerte-og-stress-end-andre-grise[(https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/svin/104935/oekologiske-grise-udtrykker-mere-smerte-og-stress-end-andre-grise[effektivtlandbrug.landbrugnet])e(https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/svin/104935/oekologiske-grise-udtrykker-mere-smerte-og-stress-end-andre-grise[effektivtlandbrug.landbrugnet])ffektivtlandbrug.landbrugnet](https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/svin/104935/oekologiske-grise-udtrykker-mere-smerte-og-stress-end-andre-grise[effektivtlandbrug.landbrugnet])
(https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/svin/104935/oekologiske-grise-udtrykker-mere-smerte-og-stress-end-andre-grise[effektivtlandbrug.landbrugnet])
• Dyrenes Beskyttelse (2024): “Grisegrynt afslører behov for bedre forhold”.
h(https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/grisegrynt-afsloerer-behov-bedre-forhold)ttps://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/grisegrynt-afsloerer-behov-bedre-forhold[(https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/grisegrynt-afsloerer-behov-bedre-forhold[dyrenesbeskyttelse])d(https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/grisegrynt-afsloerer-behov-bedre-forhold[dyrenesbeskyttelse])yrenesbeskyttelse](https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/grisegrynt-afsloerer-behov-bedre-forhold[dyrenesbeskyttelse])
(https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/grisegrynt-afsloerer-behov-bedre-forhold[dyrenesbeskyttelse])
• Maskinbladet (omtale af samme lydstudie).
h(https://www.maskinbladet.dk/artikel/85103-okologer-er-aabne-overfor-lydanalyse-til-at-andre-grisenes-opvakst)ttps://www.maskinbladet.dk/artikel/85103-okologer-er-aabne-overfor-lydanalyse-til-at-andre-grisenes-opvakst[(https://www.maskinbladet.dk/artikel/85103-okologer-er-aabne-overfor-lydanalyse-til-at-andre-grisenes-opvakst[maskinbladet])m(https://www.maskinbladet.dk/artikel/85103-okologer-er-aabne-overfor-lydanalyse-til-at-andre-grisenes-opvakst[maskinbladet])askinbladet](https://www.maskinbladet.dk/artikel/85103-okologer-er-aabne-overfor-lydanalyse-til-at-andre-grisenes-opvakst[maskinbladet])
(https://www.maskinbladet.dk/artikel/85103-okologer-er-aabne-overfor-lydanalyse-til-at-andre-grisenes-opvakst[maskinbladet])
• Sandøe, P. (2024): “Grisehyl og mediebrøl” (kronik om DR’s formidling af lydstudiet).
h(https://dyreetik.ku.dk/debatindlaeg/2024/grisehyl-og-mediebroel/)ttps://dyreetik.ku.dk/debatindlaeg/2024/grisehyl-og-mediebroel/[(https://dyreetik.ku.dk/debatindlaeg/2024/grisehyl-og-mediebroel/[dyreetik.ku])d(https://dyreetik.ku.dk/debatindlaeg/2024/grisehyl-og-mediebroel/[dyreetik.ku])yreetik.ku](https://dyreetik.ku.dk/debatindlaeg/2024/grisehyl-og-mediebroel/[dyreetik.ku])
(https://dyreetik.ku.dk/debatindlaeg/2024/grisehyl-og-mediebroel/[dyreetik.ku])
• Eksempel på relateret faglig gennemgang af sygdoms-/læsionsproblemer i frilandssystemer:
h(https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28671066/)ttps://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28671066/[(https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28671066/[pubmed.ncbi.nlm.nih])p(https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28671066/[pubmed.ncbi.nlm.nih])ubmed.ncbi.nlm.nih](https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28671066/[pubmed.ncbi.nlm.nih])
(https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28671066/[pubmed.ncbi.nlm.nih])
Danmark importerer årligt 1,7 millioner tons soja, som bruges til foder til både køer, grise, høns og kyllinger.
Vi er oven i det mest opdyrkede land under plov i verden fordi, vi producerer den store mængde dyr i forhold til vores areal. CIrka halvdelen af det danske areal bruges på at fodre dyr i produktion.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/dansk-sojaimport-paavirker-regnskoven-vores-amazonas-bliver-lavet-om-til-oerken (https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/dansk-sojaimport-paavirker-regnskoven-vores-amazonas-bliver-lavet-om-til-oerken)
Kun cirka 7 procent af verdens produktion af soja er mad til mennesker.
https://ourworldindata.org/drivers-of-deforestation (https://ourworldindata.org/drivers-of-deforestation)
https://static.wixstatic.com/media/026835_17ac1d5eebbc4fb2bf55bb65646d163e~mv2.png
Okonu (2026) 'Forestil dig at fælde 6.000 fodboldbaner skov. Det gør vi danskere hvert år via vores forbrug'. Tilgængelig på: https://okonu.dk/politik-og-udvikling/forestil-dig-at-faelde-6000-fodboldbaner-skov-det-goer-vi-danskere-hvert-aar-via-vores-forbrug(https://okonu.dk/politik-og-udvikling/forestil-dig-at-faelde-6000-fodboldbaner-skov-det-goer-vi-danskere-hvert-aar-via-vores-forbrug)
WWF Danmark (2021) 'Ny rapport: Danmark på kedelig top-3'. WWF's 2021-rapport estimerer Danmark ansvarlig for 5.900 ha afskovning årligt, primært via soya til dyrefoder fra Brasilien. Tilgængelig på: https://wwf.dk/nyhed/ny-rapport-danmark-paa-kedelig-top-3/(https://wwf.dk/nyhed/ny-rapport-danmark-paa-kedelig-top-3/)
WWF Danmark (2026) 'Naturen betaler den usynlige regning'. Tilgængelig på: https://wwf.dk/nyhed/naturen-betaler-den-usynlige-regning/(https://wwf.dk/nyhed/naturen-betaler-den-usynlige-regning/)
WWF Danmark (2026) 'Underskriftsindsamling: Naturens lov'. Tilgængelig på: https://wwf.dk/sammen-for-skoven/underskriftsindsamling-naturenslov/(https://wwf.dk/sammen-for-skoven/underskriftsindsamling-naturenslov/)
WWF Danmark (2022) 'Towards Deforestation and Conversion Free Supply Chains'. Tilgængelig på: https://wwf.dk/wp-content/uploads/2022/06/wwf-denmark-focus-report_-towards-deforestation-and-convers-1.pdf(https://wwf.dk/wp-content/uploads/2022/06/wwf-denmark-focus-report_-towards-deforestation-and-convers-1.pdf)
Plantekost og den sjette masseudryddelse - en god, nem og grundig gennemgang. Tilgængelig fra: https://www.dyri.dk/post/hvorfor-plantekost-kan-stoppe-det-som-nogle-forskere-kalder-den-sjette-masseudryddelse(https://www.dyri.dk/post/hvorfor-plantekost-kan-stoppe-det-som-nogle-forskere-kalder-den-sjette-masseudryddelse)
Dansk Naturfredningsforening (2022) Sådan Ligger Landet 2022. Tilgængelig fra: https://www.dn.dk/om-os/publikationer/sadan-ligger-landet/(https://www.dn.dk/om-os/publikationer/sadan-ligger-landet/)
Aarhus Universitet (2020) Økologi og klimagasser. Tilgængelig fra: https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/omlaegning-til-oekologi-reducerer-landbrugets-klimagasser-i-danmark (https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/omlaegning-til-oekologi-reducerer-landbrugets-klimagasser-i-danmark)
LinkedIn (2026) Topforskers gennemgang af kvælstoffer og iltsvind. Tilgængelig fra: https://www.linkedin.com/pulse/fedtem%C3%B8g-den-videnskabelige-forklaring-stiig-markager-jkw3e (https://www.linkedin.com/pulse/fedtem%C3%B8g-den-videnskabelige-forklaring-stiig-markager-jkw3e)
POV (2025) Sprøjtegiftforbrug i Danmark. Tilgængelig på:
https://pov.international/det-kemiafhaengige-landbrug-har-sejret/ (https://pov.international/det-kemiafhaengige-landbrug-har-sejret/)
Miljøministeriet (2026) Nyeste rapport om drikkevand og sprøjteforbud. Tilgængelig på: https://www2.mim.dk/Udgiv/2026/analyse-af-reguleringsmuligheder-for-beskyttelse-af-drikkevandet-saarbare-grundvandsdannende-omraader.pdf(https://www2.mim.dk/Udgiv/2026/analyse-af-reguleringsmuligheder-for-beskyttelse-af-drikkevandet-saarbare-grundvandsdannende-omraader.pdf)
UNEP Our Global Food System: Primary Driver of Biodiversity Loss. Tilgængelig fra: https://www.unep.org/news-and-stories/press-release/our-global-food-system-primary-driver-biodiversity-loss(https://www.unep.org/news-and-stories/press-release/our-global-food-system-primary-driver-biodiversity-loss)
Our World in Data Environmental Impacts of Food Production. Tilgængelig fra: https://ourworldindata.org/environmental-impacts-of-food(https://ourworldindata.org/environmental-impacts-of-food)
Our World in Data Land Use and Diets. Tilgængelig fra: https://ourworldindata.org/land-use-diets(https://ourworldindata.org/land-use-diets)
Nature (2023) Feeding Climate and Biodiversity Goals with Novel Plant-Based Meat and Milk Alternatives. Tilgængelig fra: https://www.nature.com/articles/s41467-023-40899-2(https://www.nature.com/articles/s41467-023-40899-2)
Nature (2023) Vegans, Vegetarians, Fish-Eaters and Meat-Eaters in the UK Show Discrepant Environmental Impacts. Tilgængelig fra: https://www.nature.com/articles/s43016-023-00795-w(https://www.nature.com/articles/s43016-023-00795-w)
Nature (2021) Options for Reforming Agricultural Subsidies from Health, Climate, and Economic Perspectives. Tilgængelig fra: https://www.nature.com/articles/s41467-021-27645-2(https://www.nature.com/articles/s41467-021-27645-2)
Nature (2018) Den ekstreme produktion af dyr påvirker 12 af de 17 verdensmål. Tilgængelig fra: https://www.nature.com/articles/s41467-018-03308-7(https://www.nature.com/articles/s41467-018-03308-7)
Chatham House (2021) Food System Impacts on Biodiversity Loss. Tilgængelig fra: https://www.chathamhouse.org/sites/default/files/2021-02/2021-02-03-food-system-biodiversity-loss-benton-et-al_0.pdf(https://www.chathamhouse.org/sites/default/files/2021-02/2021-02-03-food-system-biodiversity-loss-benton-et-al_0.pdf)
WWF Planet Based Diets. Tilgængelig fra: https://planetbaseddiets.panda.org/(https://planetbaseddiets.panda.org/)
WWF Living Planet Report. Tilgængelig fra: https://livingplanet.panda.org/(https://livingplanet.panda.org/)
PubMed (2018) Reducing Food’s Environmental Impacts Through Producers and Consumers. Tilgængelig fra: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29853680/(https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29853680/)
Science (2024) De Planetære Grænser. Tilgængelig fra: https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.adh2458(https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.adh2458)
PMC (2022) Plant-Based Dietary Patterns for Human and Planetary Health. Tilgængelig fra: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9024616/(https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9024616/)
FAO Animal Production Data. Tilgængelig fra: http://www.fao.org/animal-production/en/(http://www.fao.org/animal-production/en/)
The Guardian (2018) Avoiding Meat and Dairy Is ‘Single Biggest Way’ to Reduce Your Impact on Earth. Tilgængelig fra: https://www.theguardian.com/environment/2018/may/31/avoiding-meat-and-dairy-is-single-biggest-way-to-reduce-your-impact-on-earth(https://www.theguardian.com/environment/2018/may/31/avoiding-meat-and-dairy-is-single-biggest-way-to-reduce-your-impact-on-earth)
The Guardian (2018) What Is the True Cost of Eating Meat?. Tilgængelig fra: https://www.theguardian.com/news/2018/may/07/true-cost-of-eating-meat-environment-health-animal-welfare(https://www.theguardian.com/news/2018/may/07/true-cost-of-eating-meat-environment-health-animal-welfare)
The Guardian (2010) Millions of Sea Turtles Dying in Fishing Gear. Tilgængelig fra: https://www.theguardian.com/environment/2010/apr/07/sea-turtles-die-fishing(https://www.theguardian.com/environment/2010/apr/07/sea-turtles-die-fishing)
The Guardian (2019) Dumped Fishing Gear Is Biggest Plastic Polluter in Ocean. Tilgængelig fra: https://www.theguardian.com/environment/2019/nov/06/dumped-fishing-gear-is-biggest-plastic-polluter-in-ocean-finds-report(https://www.theguardian.com/environment/2019/nov/06/dumped-fishing-gear-is-biggest-plastic-polluter-in-ocean-finds-report)
PLOS Global Public Health (2023) 'Public awareness of the link between livestock production and antimicrobial resistance: A systematic review', PLOS Global Public Health. Tilgængelig på: https://journals.plos.org/globalpublichealth/article?id=10.1371/journal.pgph.0001305(https://journals.plos.org/globalpublichealth/article?id=10.1371/journal.pgph.0001305)
DANMAP DANMAP 2023 - Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. Tilgængelig på: https://www.danmap.org/reports/2023 (https://www.danmap.org/reports/2023)
UN News (2021) Feeding the world sustainably: 5 things you need to know about food systems. Tilgængelig på: https://news.un.org/en/story/2021/02/1084982(https://news.un.org/en/story/2021/02/1084982)
One Health Implementation Research (2024) 'The One Health approach to antimicrobial resistance: A systematic review of its implementation', One Health Implementation Research. Tilgængelig på: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2352771424000740 (https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2352771424000740)
United Nations Sustainable Development Group UNEP og ILRI (2020) Preventing the Next Pandemic: Zoonotic diseases and how to break the chain of transmission. Tilgængelig på: https://unsdg.un.org/resources/preventing-next-pandemic-zoonotic-diseases-and-how-break-chain-transmission(https://unsdg.un.org/resources/preventing-next-pandemic-zoonotic-diseases-and-how-break-chain-transmission)
.
.
For data om det danske kødforbrug:
DTU Fødevareinstituttet (2023) Danskernes kostvaner 2011-2023. Lyngby: Danmarks Tekniske Universitet.
Kilden er brugt til at fastslå gennemsnitsforbruget på ca. 30 kg svinekød pr. dansker, hvilket leder til behovet for 2,5 mio. grise.
Den danske jordemoderforening om vegansk kost
Vegetarisk og vegansk kost under graviditet og ved amning, 2024. Tilgængelig på:
https://jordemoderforeningen.dk/tidsskriftsartikel/hvad-konkluderer-guidelinen/ (https://jordemoderforeningen.dk/tidsskriftsartikel/hvad-konkluderer-guidelinen/)
Økologisk - nyt om udviklingen Rapport: Plantebaserede alternativer er mere miljøvenlige og ofte sundere end det animalske. Tilgængelig på: h(https://okonu.dk/mad-og-marked/rapport-plantebaserede-alternativer-er-mere-miljoevenlige-og-ofte-sundere-end-det-animalske)ttps://okonu.dk/mad-og-marked/rapport-plantebaserede-alternativer-er-mere-miljoevenlige-og-ofte-sundere-end-det-animalske(https://okonu.dk/mad-og-marked/rapport-plantebaserede-alternativer-er-mere-miljoevenlige-og-ofte-sundere-end-det-animalske)
Oxford-analyse (PNAS) (2024) Stor Oxford-analyse: Forarbejdede plantebaserede fødevarer er sundere end animalske. Tilgængelig på: h(https://www.vegetarisk.dk/stor-oxford-analyse-forarbejdede-plantebaserede-foedevarer-er-sundere-end-animalske)ttps://www.vegetarisk.dk/stor-oxford-analyse-forarbejdede-plantebaserede-foedevarer-er-sundere-end-animalske(https://www.vegetarisk.dk/stor-oxford-analyse-forarbejdede-plantebaserede-foedevarer-er-sundere-end-animalske)
WHO - Healthy Diet guidelines
World Health Organization (2020) Healthy Diet. Tilgængelig på: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/healthy-diet(https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/healthy-diet)
Verdens største diætistforening (Tidsskriftsartikel fra PubMed)
'Position of the Academy of Nutrition and Dietetics: Vegetarian Diets', Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. Tilgængelig på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27886704/ (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27886704/)
Journal of Geriatric Cardiology (Tidsskriftsartikel fra PMC)
'Plant-based nutrition for healthcare professionals: implementing diet as a primary modality in the prevention and treatment of chronic disease', Journal of Geriatric Cardiology. Tilgængelig på: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5466942/ (https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5466942/)
Københavns Universitet Danmark kan spare milliarder i sundhedsvæsenet. Tilgængelig fra: https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/mof/spm/905/svar/1760197/2356326.pdf (https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/mof/spm/905/svar/1760197/2356326.pdf)
Harvard Health The Right Plant-Based Diet for You. Tilgængelig fra:
https://www.health.harvard.edu/staying-healthy/the-right-plant-based-diet-for-you (https://www.health.harvard.edu/staying-healthy/the-right-plant-based-diet-for-you)
Lidt Danmarkshistorie
Doktor Hindhedes plantebaserede kost fik os igennem Første Verdenskrig. Tilgængelig fra: https://www.dyri.dk/post/doktor-hindhedes-plantebaserede-kost-fik-os-igennem-første-verdenskrig(https://www.dyri.dk/post/doktor-hindhedes-plantebaserede-kost-fik-os-igennem-første-verdenskrig)
https://youtu.be/30gEiweaAVQ?si=hzVkt-jfGXCKdENJ
Wikipedia Animal consciousness
Tilgængelig fra: en.wikipedia.org/wiki/Animal_consciousness (en.wikipedia.org/wiki/Animal_consciousness)
WellBeing International Animal Sentience: An Interdisciplinary Journal on Animal Feeling. Tilgængelig fra: wellbeingintlstudiesrepository.org (wellbeingintlstudiesrepository.org)
Kultur, sprog og følelser i dyreriget
Tilgængelig fra: https://www.dyri.dk/post/er-der-sprog-kultur-og-følelser-gennem-hele-dyreriget (https://www.dyri.dk/post/er-der-sprog-kultur-og-følelser-gennem-hele-dyreriget)
Også dyr udviser empati og medfølelse
Tilgængelig fra: https://www.dyri.dk/post/også-dyr-udviser-empati-og-medfølelse-siger-forskere (https://www.dyri.dk/post/også-dyr-udviser-empati-og-medfølelse-siger-forskere)
New York Declaration on Animal Consciousness The New York Declaration on Animal Consciousness. Tilgængelig fra: https://sites.google.com/nyu.edu/nydeclaration/declaration (https://sites.google.com/nyu.edu/nydeclaration/declaration)
Reptile Sentience Given the Cold Shoulder: A Review of the Scientific Literature for Evidence of Reptile Sentience .Tilgængelig fra: https://www.mdpi.com/2076-2615/9/10/821 (https://www.mdpi.com/2076-2615/9/10/821)
Scientific American Do Insects Feel Joy and Pain?. Tilgængelig fra: https://www.scientificamerican.com/article/do-insects-feel-joy-and-pain/ (https://www.scientificamerican.com/article/do-insects-feel-joy-and-pain/)
The New York Times Dogs Are People, Too. Tilgængelig fra: https://www.nytimes.com/2013/10/06/opinion/sunday/dogs-are-people-too.html (https://www.nytimes.com/2013/10/06/opinion/sunday/dogs-are-people-too.html)
Psychology Today Pigs Are Intelligent, Emotional, and Cognitively Complex. Tilgængelig fra: https://www.psychologytoday.com/us/blog/animal-emotions/201506/pigs-are-intelligent-emotional-and-cognitively-complex (https://www.psychologytoday.com/us/blog/animal-emotions/201506/pigs-are-intelligent-emotional-and-cognitively-complex)
Psychology Today Cows: Science Shows They’re Bright and Emotional Individuals. Tilgængelig fra: https://www.psychologytoday.com/us/blog/animal-emotions/201711/cows-science-shows-theyre-bright-and-emotional-individuals (https://www.psychologytoday.com/us/blog/animal-emotions/201711/cows-science-shows-theyre-bright-and-emotional-individuals)
Psychology Today The World According to Intelligent and Emotional Chickens. Tilgængelig fra: https://www.psychologytoday.com/us/blog/animal-emotions/201701/the-world-according-intelligent-and-emotional-chickens (https://www.psychologytoday.com/us/blog/animal-emotions/201701/the-world-according-intelligent-and-emotional-chickens)
Da hønen 007 blev ved at snyde forskerne. Tilgængelig fra: https://www.dyri.dk/post/da-hønen-007-blev-ved-at-snyde-forskerne(https://www.dyri.dk/post/da-hønen-007-blev-ved-at-snyde-forskerne)
Psychology Today Slaughtering Sentience: There’s No Reason to Eat Turkeys. Tilgængelig fra: https://www.psychologytoday.com/us/blog/animal-emotions/201311/slaughtering-sentience-theres-no-reason-eat-turkeys (https://www.psychologytoday.com/us/blog/animal-emotions/201311/slaughtering-sentience-theres-no-reason-eat-turkeys)
PLOS Biology Further Evidence for the Capacity of Mirror Self-Recognition in Fish. Tilgængelig fra: https://journals.plos.org/plosbiology/article?id=10.1371/journal.pbio.3001529 (https://journals.plos.org/plosbiology/article?id=10.1371/journal.pbio.3001529)
MDPI Krabber føler smerte. Tilgængelig fra: https://www.mdpi.com/2076-2615/14/5/770 (https://www.mdpi.com/2076-2615/14/5/770)
Dyrenes Beskyttelse Stressede sild sætter fokus på fangstprocessen. Tilgængelig fra: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/stressede-sild-saetter-fokus-paa-fangstprocessen (https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/stressede-sild-saetter-fokus-paa-fangstprocessen)
Fisk kan mere, end vi tror Tilgængelig fra: https://www.dyri.dk/post/fisk-kan-meget-mere-end-vi-tror (https://www.dyri.dk/post/fisk-kan-meget-mere-end-vi-tror)
Smithsonian Magazine It’s Official: Fish Feel Pain. Tilgængelig fra: https://www.smithsonianmag.com/science-nature/fish-feel-pain-180967764/ (https://www.smithsonianmag.com/science-nature/fish-feel-pain-180967764/)
UPI (2016) Study: Farm-raised salmon suffer from depression. Tilgængelig fra: https://www.upi.com/Science_News/2016/05/25/Study-Farm-raised-salmon-suffer-from-depression/5391464194628/ (https://www.upi.com/Science_News/2016/05/25/Study-Farm-raised-salmon-suffer-from-depression/5391464194628/)
.
.
Denne her rapport er vigtig:
Regenerative Ranching vs. Rewilding:
https://iffs.earth/living-report-regenerative-agriculture-vs-rewilding/#betterfarming(https://iffs.earth/living-report-regenerative-agriculture-vs-rewilding/#betterfarming)
Linket er til det afsnit, der omhandler 'better plant based farming', hvor vegansk landbrug omtales.
Hvordan fungerer et landbrug uden brug af dyr?
https://www.dyri.dk/post/hvordan-fungerer-et-landbrug-uden-brug-af-dyr(https://www.dyri.dk/post/hvordan-fungerer-et-landbrug-uden-brug-af-dyr)
46 procent stigning i afgrøder i vegansk landbrug:
https://www.dyri.dk/post/46-procent-stigning-af-afgr%C3%B8der-i-vegansk-landbrug(https://www.dyri.dk/post/46-procent-stigning-af-afgr%C3%B8der-i-vegansk-landbrug)
Ovenstående artikler indeholder overordnet viden, og linker videre til specifikke kilder og organisationer, som arbejder med det.
.
.
bottom of page