I Danmark fanger vi cirka 520 tusind ton havdyr om året.
Vi producerer cirka 46 tusind ton i anlæg.
Vi spiser et sted mellem 88.500-118.000 ton om året. Det er mellem 1,5 og 6 mia. antal individer.
Der er stor lidelse forbundet med både fiskeri og opdræt i anlæg.
Hvem er havdyrene?
Victoria Braithwaite er professor i Animal Behaviour and Cognition. Hun har skrevet bogen ‘Do fish feel pain’, hvori hun gennemgår den forskning, som er gjort i emnet.
Hun skriver på side 153:
"Jeg har argumenteret for, at der er lige så mange beviser for, at fisk føler smerte og lider, som der er for fugle og pattedyr - og mere end der er for nyfødte og præmature børn."
-
Fisken er et følende hvirveldyr med et nervesystem, som gør den i stand til at registrere omgivelser, lære og tilpasse sin adfærd.
-
Forskning viser, at fisk kan lære gennem erfaring, huske tidligere hændelser og ændre adfærd ud fra det, de har oplevet.
-
Fisk kan løse opgaver, navigere i komplekse miljøer og lære sammenhænge mellem stimuli og konsekvenser.
-
Mange fiskearter har en bemærkelsesværdig hukommelse. De kan huske fødesøgningssteder, skjulesteder, ruter og sociale møder over både kortere og længere tid.
-
Yngel lærer hurtigt. De kan genkende relevante signaler i deres omgivelser og tilpasse sig sociale og fysiske forhold tidligt i livet.
-
Nogle fisk kan genkende individuelle artsfæller ved hjælp af visuelle, kemiske og adfærdsmæssige signaler.
Sociale væsener
-
Mange fisk lever i sociale strukturer, hvor kontakt med artsfæller har betydning for trivsel, beskyttelse og fødesøgning.
-
Flere arter viser præferencer for bestemte individer og kan danne stabile sociale relationer.
-
Når fisk isoleres fra deres gruppe, kan det øge stress og ændre deres normale adfærd.
Individuel genkendelse
-
Flere fiskearter kan skelne mellem kendte og ukendte artsfæller.
-
De bruger syn, lugtesans og bevægelsesmønstre til at orientere sig socialt.
-
Det viser, at fisk ikke blot reagerer mekanisk, men kan bearbejde sociale informationer.
-
Fisk kan også lære ved at observere andre. Hvis én fisk finder en effektiv måde at undgå fare eller finde føde på, kan andre i gruppen lære af det.
Følelser og stress
-
Fisk har nervesystemer og hormonelle stressreaktioner, der aktiveres ved fare, isolation og belastning.
-
De udviser adfærd, som forskere tolker som frygt, uro og undgåelse, når de udsættes for truende situationer.
-
Der er også evidens for, at fisk kan opleve langvarige negative tilstande, når deres miljø er belastende eller uforudsigeligt.
Kognition og adfærd
-
Studier viser, at fisk kan udvise nysgerrighed, rumlig læring, fleksibel problemløsning og social læring.
-
Nogle arter bruger redskabslignende adfærd eller komplekse strategier for at opnå føde eller undgå rovdyr.
-
Fisk er derfor ikke en ensartet gruppe med simpel adfærd, men en meget mangfoldig dyregruppe med betydelig kognitiv variation.
Sanser og miljø
-
Fisk har sanser, der er tilpasset vandmiljøet, herunder syn, lugt, smag, hørelse, trykfornemmelse og ofte følsomhed over for vibrationer og elektriske signaler.
-
De bruger disse sanser til at finde føde, undgå fare, orientere sig og genkende både omgivelser og artsfæller.
-
Deres adfærd formes løbende af det miljø, de lever i, og af de erfaringer, de gør sig.
-
Fisken er et komplekst, sansende og lærende dyr, som reagerer aktivt på både sociale og fysiske forhold i sit miljø.
Fisk, ligesom alle andre dyr, er nødt til at kunne lære, huske og regne den bedste metode ud til forskellige vigtige opgaver, så de kan fortsætte med at finde føde og leve et godt liv.
En artikel udgivet i PubMed, konkluderer:
“Der er beviser fra nogle arter af fisk, blæksprutter og krebsdyr af betydelig perceptuel evne, smerte og binyresystemer, følelsesmæssige reaktioner, lang- og korttidshukommelse, kompleks kognition, individuelle forskelle, bedrag, brug af redskaber og social læring. Begrundelsen for at beskytte disse dyr synes at være væsentlig”.
Problematikker på tværs
Langsom og smertefuld død. I dansk fiskeri og akvakultur dræbes fisk ofte ved kvælning i luft eller nedkøling i isvand, hvilket kan forlænge dødsprocessen og forårsage lidelse.
Der er også udfordringer med håndtering og transport, hvor fisk kan blive skadet på flere måder.
Dansk akvakultur og fiskeri påvirker miljøet gennem udledning af kvælstof, fosfor og CO2, især i åbne havbrug.
Forurening og tab af naturlige levesteder påvirker både opdrættede og vildtlevende fisk.
Intensive opdrætsformer fjerner fisk fra deres naturlige adfærd og miljø, hvilket påvirker deres velfærd negativt. Ikke så anderledes fra fx kyllinger og grise.
Problematiske forhold i opdræt af fisk
Overfyldte opdrætsanlæg
I Danmark opdrættes fisk ofte i tæt pakkede bassiner eller netbur, især i recirkulerede akvakulturanlæg (RAS) og havbrug.
Den høje tæthed kan føre til stress, aggressiv adfærd og øget sygdomsspredning.
Dyrenes Beskyttelse og andre organisationer har peget på, at intensiv akvakultur kan medføre nedsat velfærd, og at der mangler systematisk velfærdstilsyn.
Smertefulde procedurer uden bedøvelse
Fisk i dansk akvakultur udsættes for procedurer som finneklipning, sortering og mærkning, ofte uden smertelindring.
Forskning viser, at fisk har nervesystemer, der registrerer smerte, og at de reagerer fysiologisk på stress.
Dette er et anerkendt problem, og der arbejdes på at forbedre praksis, men der er endnu ikke krav om bedøvelse ved alle indgreb - og hvordan skulle man også kunne gøre det med det ekstreme antal fisk, der produceres?
Kunstig opformering
I moderne akvakultur er kontrollen over reproduktionen total. Fiskene får sjældent lov til at følge deres naturlige parringsritualer eller vandringsinstinkter.
-
Strygning: Rogn og sæd "stryges" manuelt fra fiskene ved at presse dem på bugen, hvilket er en voldsom fysisk belastning.
-
Hormonstyring: For at synkronisere æglægning og sikre maksimalt udbytte injiceres mange fisk med hormoner.
-
Genetik: Der avles målrettet på hurtig vækst og sygdomsresistens, hvilket ofte sker på bekostning af fiskens generelle robusthed og naturlige adfærd.
Turbovækst
Kan give deformiteter.
Fisk i danske dambrug er avlet til at vokse ekstremt hurtigt for at optimere foderforbruget.
En regnbueørred i et dansk dambrug når sin slagtestørrelse på en brøkdel af den tid, det tager for en vild fisk.
Undersøgelser har vist, at opdrætsfisk kan lide af skeletdeformiteter og hjerteproblemer, fordi de vokser hurtigere, end deres knogler og organer kan bære.
Problematiske forhold i fangst af fisk
Stressende fangstforløb
Vilde fisk oplever ekstrem fysisk og psykisk belastning i timerne op til deres død.
-
Udmattelse: I store trawlnet jages fiskene til total udmattelse, før de fanges i selve netposen.
-
Panik og kvæstelser: Inde i nettet presses fiskene sammen med voldsom kraft. Skæl slides af, svømmeblærer sprænges grundet trykfald, og fiskene bliver mast mod hinanden og mod sten eller bifangst.
-
Langstrakt død: Mange fisk dør først af iltmangel (kvælning) på dækket eller ved at blive knust under vægten af de andre fisk i lastrummet.
Bifangst og "udsmid"
I svineproduktionen kasseres dyr, der ikke kan producere nok. I fiskeriet fanges millioner af dyr, som slet ikke er målet for fiskeriet, men som dør i processen.
-
Ikke-målarter: Det er ikke kun spisefisk, der ryger i nettet. Havpattedyr, havfugle og truede fiskearter fanges som bifangst.
-
Skader på økosystemet: Bundtrawl ødelægger havbunden, hvilket svarer til at fælde en hel skov for at fange enkelte dyr.
-
Uønskede individer: Selvom udsmid er forbudt i mange områder, fanges mange fisk, der er for små eller af "forkert" art, hvilket ofte resulterer i, at de smides døde eller døende tilbage i havet.
Mangel på bedøvelse
For de milliarder af fisk, der fanges kommercielt, findes der stort set ingen krav om human aflivning.
-
Levende forarbejdning: Det er almindelig praksis, at fisk renses (sprættes op) eller fileteres, mens de stadig er ved fuld bevidsthed.
-
Nedkøling som "bedøvelse": Mange fisk lægges direkte på is. Dette bedøver dem ikke, men gør dem blot følelsesløse og forlænger deres dødskamp, da deres stofskifte sænkes, mens de stadig kan registrere smerte.
-
Retssikkerhed: Fisk er beskyttet af dyrevelfærdsloven, men de praktiske regler for, hvordan man må aflive fisk i erhvervsfiskeriet, er ekstremt mangelfulde sammenlignet med alle andre industrier.
Langline og garn
Vilde fisk lider under fangstredskabernes natur, når de fanges passivt.
-
Timer i smerte: Fisk, der fanges på langliner (kroge) eller i gællenet, kan sidde fast i mange timer eller endda dage, før de hives ind.
-
Kamp for livet: De kæmper voldsomt for at komme fri, hvilket fører til dybe sår fra kroge eller snøre, der skærer sig ind i kødet og gællerne.
-
Prædation: Fastklemte fisk er forsvarsløse ofre for andre rovdyr, der kan begynde at spise af dem, mens de stadig lever og sidder fast i redskabet.
