Vi producerer over 105 mio. kyllinger om året.
Over 3 mio. dør undervejs.
Når de ankommer til slagteriet kan man finde flere tegn på skader, sygdom og dårlig velfærd.
Vi spiser cirka 86 mio. kyllinger om året i Danmark.
Hvem er kyllingen?
Kyllinger og høns er langt fra de "primitive" fugle, mange antager. De besidder en kognitiv formåen, der på flere områder kan måle sig med primater. Forskning viser, at de er født med en grundlæggende forståelse for verden, som de løbende bygger videre på gennem erfaring.
-
Nyklækkede kyllinger kan udføre simple beregninger. I forsøg har man vist, at de kan skelne mellem mængder og forstå, at 3 er mere end 2. De kan endda løse små opgaver med addition og subtraktion, før de er ret mange dage gamle.
-
Kyllinger forstår, at noget stadig eksisterer, selvom det bliver gemt bag en skærm. Det er en mental færdighed, som menneskebørn først udvikler omkring 6-9 måneders alderen.
-
Høns kan udvise selvkontrol, hvis de ved, det kan betale sig. De kan lære at vente med at spise, hvis de ved, at en længere ventetid udløser en større mængde lækkert foder. Det kræver en evne til at forestille sig fremtiden.
-
Høns har et af de mest avancerede kommunikationssystemer blandt fugle. De taler sammen i et komplekst sprog, der består af over 30 forskellige lyde.
-
De har specifikke advarselskald, der varierer alt efter, om en trussel kommer fra luften (f.eks. en høg) eller fra jorden (f.eks. en ræv). Flokken reagerer forskelligt alt efter, hvilket kald der bliver givet.
-
En høne kommunikerer med sine kyllinger, allerede inden de er udklækket. Hun klukker lavmælt til æggene, og fosteret svarer inde fra skallen for at synkronisere klækningen og opbygge et bånd fra starten.
Kyllinger lever i stramt strukturerede sociale hierarkier, populært kaldet "hakkeordenen". Men det handler om meget mere end dominans; det handler om tryghed og orden.
-
En høne kan genkende og huske ansigterne på op mod 100 forskellige artsfæller. De ved præcis, hvem der er hvem, og hvilken status den enkelte har i flokken.
-
Kyllinger lærer ved at observere de ældre i flokken. De kigger på, hvad de voksne høns spiser, og hvilke områder der er sikre, hvilket gør dem i stand til at undgå farer uden selv at skulle gøre de dyrekøbte erfaringer.
-
Alle, der har arbejdet med høns, ved, at de har distinkte personligheder. Nogle er modige og eventyrlystne "opdagelsesrejsende", mens andre er mere reserverede, forsigtige eller direkte dominerende.
Kyllinger har et dybt følelsesliv. De reagerer på hinandens tilstande og knytter tætte bånd.
-
Studier har vist, at mødre reagerer fysisk, hvis deres kyllinger er i ubehag. Hvis en kylling bliver udsat for et pust luft, der gør den forskrækket, stiger moderens puls, og hun udviser tegn på stress - hun mærker altså sin unges ubehag.
-
På grund af deres nysgerrige natur har kyllinger et stort behov for at udføre deres naturlige adfærd: at skrabe i jorden, støvbade og lede efter føde.
-
Hvis de lever under forhold, hvor de ikke kan bruge deres intelligens eller udføre deres sociale ritualer, bliver de frustrerede. De trives bedst i komplekse miljøer, hvor de kan undersøge ting og interagere med deres flok.
Kyllingen er skarpsindig, social og kommunikerende, og besidder kognitiv dybde og udtalt følsomhed.
Mange køber økologiske og fritgående, fordi de vil dyr og natur det bedste.
I økologien bruges langsommere voksende racer, og de har adgang til udearealer.
Der er dog flere punkter, som viser, at vi stadig er langt fra at opfylde naturlige forhold for dyrene - og kyllingerne er stadig turbokyllinger - selvom det er det bedre valg.
Kyllingernes vilde forfader havde en daglig væksthastighed på cirka 6,7 gram pr. dag.
Slutvægten var omkring 0,8-1 kg for hønen og 1-1,2 kg. for hanen.
I dag ser kyllingen meget anderledes ud.
Problematiske forhold på tværs af konventionel og økologi
Æggene ruges langt væk fra hønen
Kyllinger opdrættet uden en hønemor udvikler mindre koordineret adfærd, bliver mere aggressive, angste og har større risiko for alvorlige adfærdsforstyrrelser.
Hønsene, der lægger de befrugtede æg, får æggene taget fra dem med det samme, og frarøvs muligheden for at udleve deres naturlige adfærd, hvor de passer på æggene, taler til dem, og har moderlig omsorg for både æg og kyllinger (se video længer nede).
Turbokroppe og ammoniak
Udover, at de lever i kroppe, som er besværede, og giver dårligere velfærd, så lever de tusindvis sammen i lugten af ammoniak.
Det irriterer deres luftvejene og forskning viser klare skader på lunger og slimhinder selv ved moderate niveauer.
EU-anbefalinger og studier peger på 20-25 ppm som øvre grænse for at undgå alvorlige skader, men selv 15 ppm ændrer lungefloraen og inflammationsniveauer.
Alt for mange individer
I økologi er der oftest omkring 4.800 individer eller flere i en produktionshal.
Per Jensen, proffessor i etologi i en artikel fra okonu.dk:
Kyllinger kan genkende cirka 100 individer, men de kommercielle flokke består af flere tusinde individer, og det ændrer deres sociale system.
Per Jensen sammenligner forholdene med mennesker, der står stimlet tæt sammen i en bus i myldretiden:
"Man pakker sig og tager det så roligt som muligt. Man undviger for meget social kontakt, man ser ikke hinanden i øjnene. Sådan tvinges hønsene til at leve, når de ikke kan have deres naturlige sociale adfærd", siger han
Sult af moderdyrene
Fordi moderdyrene lever længere end slagtedyrene, så sultes de for at hæmme den hurtige og voldsomme vækst.
Foderplan for øko-kyllingen Ranger Gold:
Ved 7 uger får:
Hønen: 46 gram foder pr. dag.
Kyllingen: 136 gram foder pr. dag.
Uanset hvor mange ekstra fibre, man giver hønen, så vil hendes genetiske "drivkraft" for fødeindtag ikke blive tilfredsstillet.
Hendes krop 'craver' kalorier.
"Feed restriction is necessary to avoid health problems in broiler breeders, but this results in chronic hunger and frustration, leading to abnormal behaviour and impaired welfare."
(EFSA Journal 2010, 8(7): 1666; EFSA Journal 2023, 21(7): 8147)
"All broiler breeder parent stock, even those for slower-growing lines, are subject to feed restriction regimes that result in chronic hunger and associated welfare issues."
(RSPCA, "Welfare of broiler breeder chickens", 2022)
"Feed restriction, necessary to prevent obesity in broiler breeders, causes chronic hunger and abnormal behaviour, regardless of genotype."
(de Jong IC et al., 2017, Poultry Science 96(2): 348–359)
