top of page
  • Instagram
  • Facebook
landbrug, svinevalg 2026, svin, grise, køer, kalve, høns, kyllinger, æg, dyrevelfærd, ordførerer, fødevarer, plantebaseret, vegansk, vegetarisk, carnivore diet, palæo, keto, dyr, klima, natur, drikkevand, nitrat, kvælstof, iltsvind, landbrugsdyr, kød, mælk, økologi, pladskrav, økologisk, øko, friland, fritgående, hvem passer på grisene, doku, tv2, viden om dyr, vanr�øgt, dyremishandling, dyrlæge, fødevarestyrelsen, ko, dyrevelfærdsloven

Vi har cirka 4,7 mio. æglæggende høns om året.

De producerer omkring 1,3 mia. æg årligt, svarende til 74.000-80.000 tons æg.

Der udklækkes cirka 9 mio. nye æglæggende høns årligt, men cirka halvdelen er hanekyllinger og disse aflives med det samme, da de ikke kan lægge æg.

I Danmark spiser vi omkring 200-220 æg per person årligt, svarende til ca. 1,2 mia. æg.

landbrug, svinevalg 2026, svin, grise, køer, kalve, høns, kyllinger, æg, dyrevelfærd, ordfører, fødevarer, plantebaseret, v

Hvem er hønen?

Kyllinger og høns er langt fra de "primitive" fugle, mange antager. De besidder en kognitiv formåen, der på flere områder kan måle sig med primater. Forskning viser, at de er født med en grundlæggende forståelse for verden, som de løbende bygger videre på gennem erfaring.

  • Nyklækkede kyllinger kan udføre simple beregninger. I forsøg har man vist, at de kan skelne mellem mængder og forstå, at 3 er mere end 2. De kan endda løse små opgaver med addition og subtraktion, før de er ret mange dage gamle.

  • Kyllinger forstår, at noget stadig eksisterer, selvom det bliver gemt bag en skærm. Det er en mental færdighed, som menneskebørn først udvikler omkring 6-9 måneders alderen.

  • Høns kan udvise selvkontrol, hvis de ved, det kan betale sig. De kan lære at vente med at spise, hvis de ved, at en længere ventetid udløser en større mængde lækkert foder. Det kræver en evne til at forestille sig fremtiden.

  • Høns har et af de mest avancerede kommunikationssystemer blandt fugle. De taler sammen i et komplekst sprog, der består af over 30 forskellige lyde.

  • ​De har specifikke advarselskald, der varierer alt efter, om en trussel kommer fra luften (f.eks. en høg) eller fra jorden (f.eks. en ræv). Flokken reagerer forskelligt alt efter, hvilket kald der bliver givet.

  • En høne kommunikerer med sine kyllinger, allerede inden de er udklækket. Hun klukker lavmælt til æggene, og fosteret svarer inde fra skallen for at synkronisere klækningen og opbygge et bånd fra starten.

Kyllinger lever i stramt strukturerede sociale hierarkier, populært kaldet "hakkeordenen". Men det handler om meget mere end dominans; det handler om tryghed og orden.

  • En høne kan genkende og huske ansigterne på op mod 100 forskellige artsfæller. De ved præcis, hvem der er hvem, og hvilken status den enkelte har i flokken.

  • Kyllinger lærer ved at observere de ældre i flokken. De kigger på, hvad de voksne høns spiser, og hvilke områder der er sikre, hvilket gør dem i stand til at undgå farer uden selv at skulle gøre de dyrekøbte erfaringer.

  • Alle, der har arbejdet med høns, ved, at de har distinkte personligheder. Nogle er modige og eventyrlystne "opdagelsesrejsende", mens andre er mere reserverede, forsigtige eller direkte dominerende.

Kyllinger har et dybt følelsesliv. De reagerer på hinandens tilstande og knytter tætte bånd.

  • Studier har vist, at mødre reagerer fysisk, hvis deres kyllinger er i ubehag. Hvis en kylling bliver udsat for et pust luft, der gør den forskrækket, stiger moderens puls, og hun udviser tegn på stress - hun mærker altså sin unges ubehag.

  • På grund af deres nysgerrige natur har kyllinger et stort behov for at udføre deres naturlige adfærd: at skrabe i jorden, støvbade og lede efter føde.

  • Hvis de lever under forhold, hvor de ikke kan bruge deres intelligens eller udføre deres sociale ritualer, bliver de frustrerede. De trives bedst i komplekse miljøer, hvor de kan undersøge ting og interagere med deres flok.

Høns er skarpsindig, social og kommunikerende, og besidder kognitiv dybde og udtalt følsomhed.
landbrug, svinevalg 2026, svin, grise, køer, kalve, høns, kyllinger, æg, dyrevelfærd, ordførerer, fødevarer, plantebaseret, vegansk, vegetarisk, carnivore diet, palæo, keto, dyr, klima, natur, drikkevand, nitrat, kvælstof, iltsvind, landbrugsdyr, kød, mælk, økologi, pladskrav, økologisk, øko, friland, fritgående, hvem passer på grisene, doku, tv2, viden om dyr, vanrøgt, dyremishandling, dyrlæge, fødevarestyrelsen, ko, dyrevelfærdsloven

Mange køber øko og frilandsæg, fordi de vil dyr og natur det bedste.

Her loves hønsene mere plads, og mere naturlige forhold.

Der er dog ingen af de kommercielle dyr, der lever i en naturlig krop og har helt de naturlige forhold, som deres biologi og adfærd kræver. 

Vi har avlet deres kroppe større, æggene større (fra 25 gram pr. æg hos den naturlige Gallus Gallus og op til 68 gram i dag), de lægger mange flere æg, og når de ikke længere lægger det antal, vi ønsker, så kasseres de. 

Resultatet er, at cirka 85 procent af alle æglæggende høns, uanset produktionsform, brækker deres brystben, hvilket er et betydeligt velfærdsproblem.

Problematiske forhold på tværs af konventionel, fritgående og økologi

Den selektive avl

Den vilde forfader til alle tamhøns lægger kun 2-3 kuld om året, typisk 5-8 æg pr. kuld – altså cirka 20 æg årligt.

1800-1900-tallet kunne man finde tamhønder, der lagde 80-150 æg/år.

I dag er det mellem 300 og 460.

Dansk landhøne og lignende racer er traditionelle, men ikke naturlige i evolutionær forstand.

Dødelighed og fugleinfluenza

Dødeligheden er ml. 3-15 procent i besætningerne. 

Den er højere hos de fritgående og økologiske, da de er mere udsat på trods af den åbenlyst bedre velfærd ved at komme ud.

Flere gange om året, nogle gange i flere måneder, holdes alle fjerkræ dog indenfor pga. fare for udbrud af fugleinfluenza. 

Dermed udviskes de dyrevelfærdsmæssige forskelle mellem øko og konventionel.

Alt for mange individer

I økologi er der oftest omkring 3.000 individer i en produktionshal. 

Per Jensen, proffessor i etologi i en artikel fra okonu.dk: 

Kyllinger kan genkende cirka 100 individer, men de kommercielle flokke består af flere tusinde individer, og det ændrer deres sociale system. 

Per Jensen sammenligner forholdene med mennesker, der står stimlet tæt sammen i en bus i myldretiden: 

"Man pakker sig og tager det så roligt som muligt. Man undviger for meget social kontakt, man ser ikke hinanden i øjnene. Sådan tvinges hønsene til at leve, når de ikke kan have deres naturlige sociale adfærd", siger han

Æggene ruges langt væk fra hønen​

 

Æglæggende høner har også været kyllinger. De udruges i en maskine.

Herefter transporteres de sortering, hvor hanekyllingerne kasseres. 

De transporteres videre til opfedning, og når de når alderen for æglægning, bliver de igen kørt videre til ægproducenterne, hvor de skal være til de ikke længere kan lægge æg.  

 

Kyllinger opdrættet uden en hønemor udvikler mindre koordineret adfærd, bliver mere aggressive, angste og har større risiko for alvorlige adfærdsforstyrrelser.

Hønsene, der lægger de befrugtede æg, får æggene taget fra dem med det samme, og frarøvs muligheden for at udleve deres naturlige adfærd, hvor de passer på æggene, taler til dem, og har moderlig omsorg for både æg og kyllinger

Sådan hjælper du dyrene

  • Skriv til medlemmer af Folketinget.

  • Støt foreninger, der arbejder for landbrugsdyrene.

  • Støt FUD, der arbejder direkte imod landbrugslobbyen.

  • Tal med dine venner og familie og bland dig i debatten.

  • Tak for det, du gør!

bottom of page