Da hønen 007 blev ved at snyde forskerne
- 27. sep. 2024
- 5 min læsning
Opdateret: 14. maj
I Danmark producerer vi over 100 millioner fjerkræ om året. Det er et helt enormt antal, som oftest lever korte liv sammen med tusindvis af individer i lukkede haller. Vi har ikke så høje tanker om disse fugle, som vi fx har det med ravne, men forskning giver os et helt andet billede, hvilket, ikke mindst, hønen 007 sørgede for.
Høns kan være utrolig snedige, og har sproglige evner, som kan sammenlignes med primater. Når de tager beslutninger, så tages der hensyn til tidligere erfaringer. De løser komplekse problemer, og har evner for empati og omsorg.
Herunder vil jeg nævne disse kloge fugle som kyllinger, uanset deres eventuelle alder.
I 1990’erne, hvor fabriksproduktionen af dyr allerede var gået i gang, og de første regler for pladskrav i landbruget blev diskuteret, begyndte man en serie af test med kyllinger.
Forskerne ville teste kyllingernes sprog under kontrollerede forhold. De skabte en virtuel virkelighed – et testbur med fjernsyn, der gjorde det muligt for forskerne at ændre, hvad en kylling mødte. Det kunne være en ‘ven’, en konkurrent eller et rovdyr. Forskerne kunne dermed registrere, hvordan kyllingen reagerede. En testkylling kunne fx se en simuleret høg flyve over hovedet, en ræv løbe mod den fra siden eller en hane, der udstødte en række dok-dok-lyde.
Forskerne endte med at blive forbløffede over resultaterne.
De lyde eller bevægelser, som en individuel kylling laver, formidler specifik information, som de andre kyllinger forstår. En kylling behøver for eksempel ikke selv at se et rovdyr fra luften for at reagere; den behøver kun at høre advarselskaldet fra en anden fugl.
Kyllingernes kald er "funktionelt referentielle", som adfærdsforskere ville sige – hvilket betyder, at de refererer bredt til specifikke objekter og begivenheder. På samme måde som ord brugt af mennesker gør. Hos en kylling, der hører kaldene, ser lydene ud til at skabe et mentalt billede af det pågældende objekt, hvilket får fuglen til at reagere i overensstemmelse hermed – altså om den skal flygte fra et rovdyr eller nærme sig noget mad.
Den virtuelle verden afslørede også, at individuelle kyllinger skræddersyr deres budskaber til deres publikum. En hane, der ser en trussel over hovedet, vil for eksempel udstøde et alarmkald, hvis han ved, at en hun er i nærheden. Til gengæld holder han næbbet lukket, hvis en rivaliserende hane er i nærheden. Hunnerne er lige så selektive og sender kun en alarm, når de har unger.
Resultaterne viser, at de forskellige lyde ikke kun fortæller noget om fuglenes indre i form af “angst” eller “sult”. Det var ikke kun reflekser. Det var et velgennemtænkt sprog, som de formidlede, hvilket fortæller os, at kyllingerne tænker, før de handler.
Gennemtænkte risici
Senere hen blev der lavet andre undersøgelser, som forskerne kaldte Chicken Big Brother 2.0. Her fandt forskerne ud af, at hanerne ofte udstødte lyde af egoistiske årsager. Der kunne være ‘fare på færde’, men fuglene overvågede fx situationen inde fra sikkerheden i en busk og vurderede faren – både i forhold til dem selv, men også med henblik på deres rivaler. De var mere tilbøjelige til at ‘kalde’, hvis de både kunne minimere deres egen risiko og samtidig øge risikoen for en rival. En hane kalder oftere, hvis han er i sikkerhed under en busk, mens hans rival er ude i det fri med risiko for at blive taget af et rovdyr. Hvis hanen er heldig, beskytter han sin høne – mens en anden fyr må lide konsekvenserne.
Det er en strategi, der er kendt som risikokompensation. Det er en færdighed, som kyllinger har til fælles med mennesker. Hvis vi har en formildende faktor, vil vi ofte påtage os en større risiko. Vi kører fx gerne hurtigere i en bil, når vi bruger sikkerhedssele. Haner vil på samme måde tage flere risici, hvis de føler sig sikre.
Jo mere forskerne tester disse fugle, jo mere forbløffede bliver de.
Men nogle gange var det en virkelig udfordring.
Der var en bestemt høne, som blev kaldt 007, fordi hun var berygtet. Der stod 07 på hendes orange bånd om halsen, men forskerne gav hende det ekstra 0 for hendes frækhed.
Testen, som hun spolerede, gik ud på, at hønsene én ad gangen skulle vente bag en dør, før de kunne komme ind og se en video af en hane med mad – noget, som hønsene godt kunne lide at se på. Døren var udstyret med en fjernstyret servo, der var pillet ud af en legetøjsbil. Da det blev 007’s tur, blev hun meget utålmodig. Hun begyndte at undersøge udløsermekanismen på døren, og der gik ikke lang tid, før hun fik pillet forsigtigt ved ledningen, der styrede låsen. Døren gik op, og 007 fik, hvad hun ville: at være tæt på hanen og hans mad.
Derefter ventede hun aldrig igen. På trods af forskernes forsøg på at ændre låsen flere gange, lykkedes det gang på gang 007 at gennemskue teknikken og lukke sig selv ind.
Den almindelige kylling er ikke nært beslægtet med mange andre fuglearter, men den har en avanceret kognition. Disse fakta tyder på noget interessant om oprindelsen til intelligens, mener forskerne. Det kan nemlig være langt mere almindeligt, at intelligens dukker op, når sociale forhold kræver det – frem for at være en egenskab, som er vanskelig at udvikle. Vi ser jo avanceret adfærd mange steder: lige fra myrer, der udfører operationer på deres fæller, til bier, som lærer fra sig, samt hos pattedyr, høns og andre fugle.
Den vilde forfader
Den almindelige kylling har sin kognitive dygtighed fra sin vilde forfader, den røde junglefugl. De lever i skovene i det sydlige og sydøstlige Asien og er tilpasset netop det klima. Her lever de i sociale, semistabile grupper på fire til 13 individer i forskellige aldre, men flokkene kan tælle op til 20 individer. Der er en dominerende hane og en dominerende høne, som står i spidsen for hver gruppe. De kan blive op til cirka 10 år gamle.
Man kan argumentere for, at kyllingens fleksibilitet og intelligens er en del af forklaringen på, at den overlever de forhold, som vi byder den i dag. Der er dog ingen tvivl om, at de kan føle smerte og opleve følelser som empati, angst og glæde.
Produktionen af høns og kyllinger er langt fra junglens grønne varme
Vi er i Danmark helt klar over, at kyllinger opdrættes i hermetisk lukkede haller, og at der kan være op til 50.000 individer spærret inde sammen. Ingen steder i produktionen af æg og kyllingekød – eller hos deres forældredyr – ser vi forhold, hvor de lever i små grupper i et naturligt miljø.
Deres kroppe er avlet til at vokse langt hurtigere, end deres led kan følge med, hvilket gør det svært for dem at stå op. Det betyder også, at mødredyrene må sultes i perioder, da de ellers vokser for hurtigt og dermed ikke kan fungere i deres egne kroppe, når de skal blive ældre end de kyllinger, der slagtes til kød.
For æglæggerne gælder det, at deres æg er avlet så store, at 85 procent af alle høner, uanset produktionsform, får brud på brystbenet. Køber man små æg, stammer de fra starten af æglægningsperioden. Jo ældre dyrene bliver, desto større bliver æggene; man støtter derfor ikke nødvendigvis dyrevelfærden højere ved at vælge de små æg, som de lægger i starten.
Fabriksproduktionen af dyr og den tilhørende skamavl tilgodeser ikke dyrene eller nogen former for naturlighed.
Derfor bør vi sætte spørgsmålstegn ved produkterne i butikkerne, til industrien selv og til lovgiverne.
Hvis man ønsker at være helt sikker på, at man ikke selv støtter den lidelse, som høns og kyllinger bydes, så kan man vælge plantebaserede måltider.
En del af denne artikel er bearbejdet fra Scientific American:
Mere viden:
Mit navn er Lisel Vad Olsson - jeg har skrevet ovenstående indlæg, og er forfatter til bogen ‘Data, dyr og dagliljer’. Bogen er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager den os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på.
