En masterclass i politisk røgslør og 30 års lovbrud

Det er valgkamp i Danmark, og mens partilederne debatterer, har Landbrug & Fødevarer (L&F) travlt med at polere facaden på en af landets mest kritiserede industrier.

Fra Landbrug & Fødevarers hjemmeside 'svinevalg'

Under overskriften på deres nye hjemmeside "Svinevalg" præsenterer de syv nye initiativer, der skal overbevise os om, at branchen nu tager ansvar.

Men kigger man bag de smarte slogans, afsløres en virkelighed, hvor man forsøger at sælge årtiers efterslæb som visionær handling. Det er ikke bare manipulation; det er et frontalangreb på borgernes tillid og dyrenes retssikkerhed.

Lad os pille de syv "nye" initiativer fra hinanden, punkt for punkt.

1.

Taskforcen der skal tæmme kontrollen

L&F foreslår en "dyrevelfærdstaskforce" mellem Fødevarestyrelsen og erhvervet selv. De kalder det "samarbejde", men i virkeligheden er det et forsøg på at infiltrere kontrolmyndigheden.

Ved at sidde med ved bordet kan branchen påvirke fortolkningen af reglerne og sikre en "ensartet sagsbehandling" - et kodeord for at begrænse kontrollørernes faglige skøn.

Mest bekymrende er kravet om, at kontrol skal erstattes af "rådgivning". I 30 år har branchen haft adgang til massiv privat rådgivning uden at løse problemerne.

Nu vil de have myndighederne til at agere konsulenter frem for politibetjente, hvilket juridisk vil gøre det langt sværere at udstede bøder.

Det handler ikke om trivsel eller bedre dyrevelfærd, men om at neutralisere sanktionerne.

2.

Hele haler: En "ambition" om at overholde et 30 år gammelt forbud

Branchen vil nu have et mål for antallet af grise med hele haler. Men vi må ikke glemme:

Rutinemæssig haleklipning blev forbudt i EU i 1994 og i Danmark i 1996. Alligevel bliver over 95 % af danske grise stadig klippet i dag.

At opstille mål for 2026, 2027 og 2028 er en de facto indrømmelse af, at man systematisk har omgået loven i tre årtier.

L&F gør nu deres egen manglende lovlydighed til en "ambitiøs udvidelse", mens de bekvemt skubber ansvaret over på markedet og behovet for "ny viden".

Sandheden er enkel: Man har prioriteret billig stordrift over de investeringer i plads og halm, som loven krævede for 30 år siden.

3.

Rodemateriale: Rebranding af lovkrav fra 1990’erne

L&F praler med, at alle grise fremover skal have adgang til halm, hø eller wrap. Det er en hån mod lovgiverne.

Kravet om beskæftigelsesmateriale har eksisteret siden 90’erne, og siden 2013 har det været et absolut krav for samtlige danske stalde.

Ved at fokusere på stalde bygget efter 2015 forsøger branchen at skabe en illusion om, at dette er en ny, moderne standard.

Virkeligheden er, at utilstrækkeligt rodemateriale år efter år er en af de hyppigste overtrædelser ved velfærdskontroller.

De lover os nu det, de har været forpligtet til i over et årti.

4.

Kastration: 12 år bagud for EU’s målsætning

Ambitionen om at udfase kirurgisk kastration inden 2030 præsenteres som en milepæl.

Men EU’s europæiske erklæring satte allerede i 2010 målet til 2018. L&F er altså 12 år bagud for det fælles europæiske mål.

Når de nævner, at indgrebet i dag sker med lokalbedøvelse, glemmer de at fortælle, at dette krav blev indført modvilligt efter massivt pres.

At de nu igen gør udfasningen betinget af, at "markederne kan aftage grisen", er en ansvarsforflyttelse. Alternativerne findes, men branchen fravælger dem af hensyn til profit.

5.

So-overlevelse: En statistisk syltekrukke for "turbosøer"

Hver sjette danske so dør eller aflives i dag - over 150.000 dyr om året. L&F kalder det "ikke tilfredsstillende" og lover at "dokumentere fremgang".

Men dokumentation redder ingen søer.

Den tårnhøje dødelighed skyldes branchens egne avlsmål, hvor søer presses til at føde absurde mængder grise.

Uden konkrete mål om færre kuld, ændret avl og mere plads, er "dokumentation år for år" blot en måde at trække tiden ud på, mens dyrene fortsat segner under produktionspresset.

6.

Selv-certificering som velfærdsvask

Forslaget om en certificeret velfærdsansvarlig i alle besætninger er "welfare-washing" af værste skuffe.

Det flytter fokus fra grisenes faktiske lidelser til en teoretisk test, som branchen selv vil kontrollere indholdet af.

Det er et administrativt røgslør, der skal give ledelsen ryggen fri og fungere som argument for mindre myndighedskontrol.

Et certifikat på væggen ændrer ikke på, at grisen stadig lever sit liv på beton uden plads til naturlig adfærd.

7.

Smukke ord som forsvar mod TV-dokumentation

Til sidst taler L&F om en "fælles dyrevelfærdskultur" og "faglig stolthed". Det er følelsesladet retorik, der skal dække over en kultur, der historisk har været præget af benægtelse og lobbyisme mod enhver reel forbedring.

Ægte kulturændring kræver handling, ikke dialogmøder.

Hvis branchen virkelig havde faglig stolthed, ville de ikke have brugt 30 år på at kæmpe imod forbud mod haleklip og krav om mere plads.

Industriel optimering er ikke dyrevelfærd

Landbrug & Fødevarers syv punkter er ikke en plan for bedre dyrevelfærd. Det er en overlevelsesstrategi for en industri, der er under pres fra en kritisk offentlighed.

De forsøger at aflede debatten ved at tale om antibiotika-statistikker, foderudnyttelse og eksportsucceser, men intet af dette ændrer på de fundamentale velfærdsproblemer i staldene.

Vi skal ikke lade os narre af deres "ansvarlige overgange" eller "styrkede samarbejder". Vi har brug for en politisk håndhævelse af de love, der allerede findes. Vi har brug for et totalforbud mod haleklip nu, reelle pladskrav og en stopper for den ekstreme avl.

Når partilederne i denne valgkamp taler om natur og landbrug, må vi kræve svar: Vil I fortsætte med at lade L&F skrive deres egne regler, eller er det på tide, at loven også gælder bag staldens lukkede døre?