Vores forbrug af dyr og 'den sjette masseudryddelse'
- 31. aug. 2023
- 5 min læsning
Biodiversitetskrisen kaldes af forskere for "den sjette masseudryddelse". Her handler det ikke om usynlige gasser eller fjerne vejrudsigter, men om den natur, vi kan se, føle og røre ved: jorden under vores fødder, skovene og de vilde dyr.
Påstanden er klar, og evidensen er overvældende: Kødindustrien og vores enorme forbrug af animalske produkter er den største direkte årsag til udryddelsen af arter og ødelæggelsen af økosystemer. Derfor er en planterig kost - og et landbrug, der understøtter den - den mest effektive vej til at vende krisen.
Biodiversitetskrisen handler om udryddelse af planter og dyrearter
Ifølge FN’s miljøprogram (UNEP) og en rapport fra Chatham House er det globale fødevaresystem den primære drivkraft bag tabet af biodiversitet. Vi har oplevet masseudryddelser før, men aldrig har det gået så stærkt som nu, og denne gang er årsagen menneskeskabt.
Som tidsskriftet Science beskriver det, mister vi dyrearter i et voldsomt tempo på grund af ødelæggelse af vild natur, jagt og udnyttelse af dyr som ressource. "Destruction of wild lands" sker i dag primært for at gøre plads til kødindustrien - enten til græsning eller til foderproduktion. Resultatet er ofte udpint jord, der ender som biologiske ørkener uden mikroliv og næring.
Artiklen fra Science:
"Today we are left with a relatively depauperate fauna, and we continue to lose animal species to extinction rapidly. Although some debate persists, most of the evidence suggests that humans were responsible for extinction of this Pleistocene fauna, and we continue to drive animal extinctions today through the destruction of wild lands, consumption of animals as a resource or a luxury, and persecution of species we see as threats or competitors."
Vi producerer over 100 milliarder dyr om året på verdensplan, og både fanger og producerer et utælleligt antal fisk med en vægt på omkring 200 millioner tons.
Dyrene spiser langt flere kalorier, end de i sidste ende 'giver'. Det betyder, at der er et ekstremt stort resursespild af protein, kalorier og areal. Det er også grunden til, at fabriksproduktion af dyr aldrig kan blive bæredygtigt.
Oveni er der store udledninger af kvælstoffer forbundet med produktionen. Kvælstofferne kommer fra de mange dyrs afføring - tis og lort - som løber ud i vandmiljøerne, og skaber iltsvind.
Udryddelsen af natur og dyr sker altså flere steder fra:
Kvælstoffer, der løber ud i naturen og gør livet svært for vilde dyr
Omdannelse af natur til fodermarker og græsningsarealer (se verdenskortet igen)
Brug af sprøjtegifte på de enorme arealer af fodermarker
Tilhørende ørkendannelse - udpining af jorden
Cirka halvdelen af Danmarks areal bruges til foderdyrkning og græsning. Dertil importerer vi 1,7 mio. tons soja fra Sydamerika svarende til et areal på størrelse med Sjælland og øerne.
Herunder kan du se på grafikken, hvor stor en del af resurserne, der går tabt, i produktionen af kød og mælk. Du kan også se, at der er en enorm overvægt af landbrugsdyr i forhold til vilde fugle, pattedyr og mennesker.
Tallene lyver: Krisen er værre end antaget
Vi læner os ofte op ad IUCN's rødliste, men en rapport fra 2023 peger på, at vi risikerer at undervurdere katastrofen.
Mens rødlisten vurderer 28 procent af arterne som truede, viser dybere analyser af populationstendenser, at 48 procent af alle arter er i tilbagegang.
Selv arter klassificeret som "ikke-truede" (33 procent) viser faldende bestande. Vi ser altså de demografiske "fodspor", der varsler om forestående udryddelse, længe før dyret officielt lander på rødlisten.
For eksempel betragtes kun 13 procent af fuglearterne "truet" af IUCN, men undersøgelsens forfattere fandt, at 53 procent har faldende bestande.
Klik på billederne for bedre overblik.
Det er naturligvis ikke kun landbrug, som er årsagen til alle de udryddelsestruede dyr, men de store og vigtige rapporter har peget på, at det er den allerstørste årsag. Netop fordi, at der er så mange landbrugsdyr, der bruger enorme mængder foderresurser og plads, hvor der ellers bør være natur.
Den danske myte vs. virkeligheden
Vi fortæller ofte os selv, at Danmark er et grønt foregangsland med et bæredygtigt landbrug. Rapporter fra EU tegner dog et andet billede: Danmark har den dårligste natur og ringeste naturbeskyttelse i Europa.
Aarhus Universitet har påvist, at vi kunne frigive 40 procent af vores landbrugsjord, hvis vi blot spiste efter de officielle kostråd.
Vi er et ekstremt svineintensivt land. (Se side 26).
Vi producerer, ifølge statistikbanken på Danmarks statistik, over 200 millioner dyr (køer, fjerkræ, svin) om året inkl. dem, der dør i staldene, som fx de over 25.000 pattegrise om dagen.
Et globalt perspektiv: Naturen kan genvindes
Hvis verden omstillede til en plantebaseret kost, kunne vi frigive et areal svarende til Nordamerika og Brasilien tilsammen.
Det ville ikke blot give plads til biodiversitet, men også skabe enorme naturlige CO2-lagre og beskytte vores grundvand mod sprøjtegifte.
I dag bruges 77 procent af verdens landbrugsareal til kød og mælk, selvom det kun leverer en brøkdel, omkring 19 procent, af verdens kalorier. Ved at skifte til planter kan vi mindske det globale fødevaresystems arealforbrug med 75 procent.
Så meget natur inkl. dyrearter har vi fjernet for at give plads til bøffer og mælk.
Når du ser en af grafikkerne herunder, så læg mærke til, hvor meget vi mennesker reelt fylder.
Klik på billederne for bedre overblik.
Der er altså ingen tvivl om, at naturen, og dermed vi, er i en enorm og omfangsrig økologisk krise, fordi vi har fjernet den til fordel for animalske fødevarer. Det intensive landbrug udpiner jorden under den, og fjerner vigtige mikroorganismer og liv, som ellers holder vores jord sund og i balance.
Løsningen er lige foran os
En planteorienteret fremtid kræver ikke afsavn. Der har altid været lækre, smagfulde og næringsrige retter med planter. Og med innovationer som laboratoriekød og avancerede plantebaserede produkter (fra f.eks. Beyond Meat eller danske Matr og Plant Mate) er der kun endnu flere lækre muligheder.
Gevinsterne er klare:
Sundhed: En omstilling til de grønne kostråd kunne spare det danske sundhedsvæsen for 14,9 milliarder kr. årligt gennem færre livsstilssygdomme.
Økonomi: Det kræver et politisk opgør med konkurrenceforvridende støtte til dyrelandbruget.
Natur: Vi kan genopbygge jordens mikroliv gennem metoder som regenerativt landbrug.
Den sjette masseudryddelse er direkte forbundet med vores madvalg. Den gode nyhed er, at vi hver dag - ved hver eneste mundfuld - kan vælge at være en del af løsningen.
Mit navn er Lisel Vad Olsson - jeg har skrevet ovenstående indlæg, og er forfatter til bogen ‘Data, dyr og dagliljer’. Bogen er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager den os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på.
